England - søndag den 21. August 2011
Fra Rosthwaite over Lining Crag til Grasmere
Det var søndag og Gitte og Hans ville gerne vente med morgenmad til kl. 8:30. De 3 andre var blevet forelsket i en yughurt med hjemmelavet müsli. Jeg skulle ombord i en fuld english breakfast med blodpølse og cumberland sausage! Mens vi spise, dukkede Jørn op med det snavsede tøj, vi skulle have med hjem for dem. Jørns knæ var skadet, så de måtte ændre deres rejseplaner. Han kunne ikke klare at gå for meget op og ned. De gaflede sig ind på et værelse i vores B&B, så nu skulle vi ?døjes" med dem en dag mere :D)
Vores program var en tur fra Rosthwaite til Grasmere. For sent opdagede vi, at dagens første bus kørte kl. 9:25, så vi nåede først med bussen kl. 10:25. Den time ville vi komme til at mangle i den anden ende, tænkte jeg.
Vi nåede frem til Rosthwaite efter ca. 20 minutter og så gik det ellers af sted. Først over floden og dernæst op langs Greenup Gill. Efter et par km. nåede vi frem til det sted, hvor 2 floder flyder sammen. Her afslørede Gitte, at hun har lidt samme passion for vandløb og vandfald, som jeg har. Der blev annonceret pause og snart var alle i gang med at spise frokost, mens vi nød den fantastiske udsigt. Vejret var lidt gråt men vejrudsigten havde lovet, at det ville klare op og blive en flot solskinsdag.
Vi fortsatte turen op langs Greenup Gill. Undervejs fik vi nogle enkelte regndråber men vi kunne sagtens se på skyerne, at det ikke ville blive noget alarmerende. Vi tog os god tid og holdt en del pauser undervejs, for at fotografere den smukke dal. Så det blev lidt sent, inden vi nåede op til Lining Crag, af Jørn kaldet Muren, fordi man skal op af en stejl side, for at komme op på toppen.
Udsigten var smuk som altid og vi holdt en pause, for at nyde omgivelserne. Vi havde ikke mødt så mange mennesker i dag, så det var åbenbart Cat Bells, der trak i folk, siden der var så mange der i går.
Så skulle vi gennem det område, som jeg frygtede lidt. Der væltede pænt med vand ned i floderne, så jeg antog, at der ville være meget sumpet på den slette, vi skulle igennem. Og så var det her, at vi kunne gå forkert. Valgte vi en forkert retning hen over sletten, kunne vi risikere at gå ned i en forkert dal og så endte vi ikke i Grasmere men et helt andet sted! Der var sumpet og vådt men ikke så slemt, som jeg havde frygtet. Mht. At ramme den rigtige dal, så huskede jeg ikke helt skævt og da jeg tjekkede GPS?en, skulle vi lige et par hundrede meter til højre, for at ramme den rigtige nedstigning.
Jeg skrev, at vi ville komme til at mangle den time vi missede, ved ikke at tage første bus ud fra Keswick. Det kom til at holde stik. Efterhånden som vi bevægede os ned gennem dalen, kunne vi se, at tiden gik. Der var noget længere ned gennem dalen, end jeg husker. Vores snakken aftog efterhånden som trætheden meldte sig. Vi skulle først ned over et forholdsvis vådt område. Her var mere vådt end på toppen og vores støvler skulle bevise sit værd ? både mht. At holde tæt men også fordi der et stykke længere nede i dalen var mange sten og vi zigzaggede os nedad.
Til sidst måtte vi sætte tempoet lidt hårdt, for at være sikker på at nå dagens sidste bus mod Keswick. Det ville være lidt surt at skulle med taxa, når vi nu havde et buskort til turen. Da vi nåede bunden af dalen og de første huse dukkede op, havde jeg nogenlunde styr på, at vi godt kunne nå bussen. Det endte da også med, at vi nåede frem til busstoppestedet en halv time før bussen kørte og vi kunne lige nå at få en øl på en cafe tæt på. Og den øl gjorde godt, skal jeg hilse at sige!
Ved 7-tiden var vi tilbage i Keswick og vi aftalte, at få en drink på vores værelse kl. 8, og derefter jagte noget aftensmad. Jørn og Annette var på deres værelse. De havde hærget Keswick og var blevet lettet for lidt penge til tøj og en enkelt pint.
Efter et bad og en drink, gik turen til en italiensk restaurant i gågaden. Her var Jan og jeg også på besøg sidste gang og jeg mindes, at de lavede OK pizzaer. Der blev bestilt 3 gange forretter, som vi delte og så stod den ellers på pizza og pasta over hele linien. Turen i bjergene gør folk sultne og der blev kørt ind til den store guldmedalje.
Gitte og Hans drog hjem på værelset mens vi andre lige nåede at få foden indenfor på en pub i vores ende af gågaden, for at smage en enkelt Snecklifter. Jeg må konstatere, at der er forskel på denne øl på fad og på flaske. Fadøllet smager noget bedre, synes jeg. Den er bitter og har et anstrøg af kaffe over sig. Rigtig fræk smag! Den må jeg ha? fundet en opskrift på!
Så gik det hjem igen og Jørn insisterede på at tømme vores whiskyflaske. Det blev dog kun til en enkelt, før de tørnede ind og vi kunne kravle i seng. Det blev ikke sent. Vi var så småt mærket af turene i bjergene, så der skulle samles kræfter til næste dag.
